Spillefugle i bur

En ny undersøgelse viser, at mellem 750 og 1100 af de indsatte i landets fængsler lider af ludomani, men i skrivende stund er kun to personer i behandling i Jyderup statsfængsel, der huser landets eneste behandlingsafdeling for ludomani

Af David Blach Andersen og Martin Mogensen

Dansk Misbrugsbehandling lægger i disse dage sidste hånd på en ny rapport for kriminalforsorgen. Den undersøger omfanget af ludomani i de danske fængsler. Foreløbige tal fra rapporten afslører, at mellem 20 og 30 procent af de indsatte lider af ludomani, mod 0,25 procent af befolkningen som helhed, hvis man justerer for alder og køn. Resultatet stemmer overens med en række tilsvarende undersøgelser fra udlandet.

Det er i dag muligt at blive dømt til behandling for ludomani. En mulighed der dog sjældent bliver benyttet. Karina Lorentzen (SF) så gerne mere hjemmel i lovgivning, så det blev nemmere for domstolene at dømme til behandling. Hverken Michael Bay Jørsel eller Steffen Røjskjær tror på tvingende behandling.

To fanger sidder på behandlingsafdelingen i det åbne statsfængsel i Jyderup, som tilbyder landets eneste mulighed for behandling. Behandlingsafdelingen gør intet aktivt for at få flere ludomane i behandling, men det lave antal kan skyldes, at behandlingstilbuddet er så nyt, mener Åge Jedig, der er misbrugsbehandler for de ludomane i Jyderup statsfængsel.

»Det er jo rimelig nyt, at man kan komme i ludomanibehandling i fængslet. Jeg tror måske et eller andet sted, at det kommer lidt af sig selv. De danske fængsler finder selvfølgelig ud af det med tiden, at vi har den her behandlingsmulighed.«

»Det er så nyt, så det handler også om, at vi skal blive mere bevidste om, at denne her behandling eksisterer,« siger Åge Jedig der behandler de to fanger.

Dansk Misbrugsbehandling oplyser, at baggrunden for undersøgelsen er, at deres egne undersøgelser viste, at en fjerdel af de ludomaner, der har opsøgt hjælp hos dem, på et eller andet tidspunkt har begået kriminalitet for at finansiere deres spil eller spillegæld. Center for Ludomani oplyser, at deres tilsvarende undersøgelser viste et endnu højere tal, nemlig mellem 30 og 40 procent.

Det er ikke nogle tal der overrasker Steffen Røjskjær der forsker i ludomani ved misbrugscenteret Ringgården.

 

Læs hele artikel her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *